SØG BOLIG
SITEMAP
 
 Afdeling 21
Næssundvej 1 - 222
 

Affaldsguide

Der stilles i dag store miljøkrav til de mængder af affald vi producerer og der skal betales stadig større afgifter for bortskaffelse af affald.

Affaldssortering er derfor en naturlig del af beboernes hverdag.

Vil du vide mere om, hvordan affaldet bliver behandlet i Aalborg Kommune, læs deres affaldsguide her.

I denne affaldsguide kan du bl.a. se, hvornår Rappenskralden (den, der modtager kemisk affald m.v.) er i dit område, hvornår storskraldet bliver afhentet (hvis afdelingen ikke klarer det selv) og hvordan de forskellige typer affald skal håndteres.

I velkomstfolderen kan du se mere præcist, hvordan affald skal håndteres i din afdeling.
Fælles for alle afdelinger er:
  • Affaldet skal være indpakket i lukkede poser
  • Affaldet skal i de opstillede beholdere
  • Dit affald skal sorteres
  • Batterier, deodoranter og kemikalier må ikke komme med husholdningsaffaldet


Dagrenovation
Dagrenovation er fællesbetegnelsen for det daglige affald, du bortskaffer, f.eks. køkkenaffald.

Dagrenovation afhentes af Aalborg Kommunes renovationsvæsen en gang om ugen. Dagrenovationen transporteres til et forbrændingsanlæg, hvor det brændes, varmen herfra bruges til opvarmning af fjernvarmevand.

Nogle afdelinger har molokker, andre egne skraldespande eller skakter til opsamling af dagrenovationen. Hvor det er muligt, er der opstillet containere til pap/papir og glas samt andre former for affald.

Storskrald
Storskrald er en fællesbetegnelse for det affald, som ikke er dagrenovation, glas/flasker eller papir som kan smides i de opstillede beholdere/molokker.
Storskrald stilles enten et særligt sted i afdelingen eller sættes ud til afhentning på særlige dage.
Se mere om affald i afdelingens velkomstfolder eller på www.skidt.dk  .

Batterier, kemikalier og elektronik
Disse typer af affald må ikke komme sammen med det øvrige affald, fordi de indeholder metaller og stoffer, som er skadelige for miljøet, så de skal behandles særskilt.

Batterier m.m.: Batterier i alle former kan enten lægges på låget af skraldespanden (i en lukket plasticpose), lægges i beholderen til brugte batterier eller afleveres i en af de mange butikker, der sælger batterier.

Kemikalier: Kemikalier er en meget blandet gruppe, der omfatter fortynder, maling, terpentin, opløsningsmidler, lak, kosmetik og medicin, for blot at nævne nogle.
De kan alle afleveres til Rappenskralden eller på genbrugspladserne.
Rester af maling kan også afleveres hos de fleste farvehandlere og byggemarkeder.
Medicinrester kan afleveres til Rappenskralden.

Afdelingen kan være tilmeldt Vicevært-ordningen, så tingene afleveres hos varmemesteren. (Spørg din varmemester, hvordan tingene bliver håndteret i netop din afdeling!)

Elektronik: Alle typer af elektroniske apparater, som smides ud, skal afleveres til Rappenskralden, på genbrugspladsen eller det sted, der er angivet i afdelingen.


Aalborg Kommunes renovationsvæsen www.skidt.dk


Følg os på Facebook Følg os på Google+



Himmerland
Boligforening
Afdeling 21

Næssundvej 1-222
9220 Aalborg Ø

Tlf: 96 31 52 00
info@abhim.dk

Himmerland Boligforening anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html