Bestyrelsesmøde den 6. marts 2017

Afdeling:
Næssundvej
Referent:
Maja Hald Hermansen
Dato og kl.:
6. marts 2017 kl. 19:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Afdelingsbestyrelse og varmemester
1: 1: Containergården

Som I nok har bemærket, er containeren i containergården blevet fjernet. Det er en beslutning Aalborg kommune har taget. I den forbindelse har vi I bestyrelsen besluttet, at der fremover vil være storskrald to gange om året. I 2017 vil det være i maj og oktober måned, datoerne for storskrald vil I få nærmere besked om.

2: 2: Mus og rotter

Hvis man opdager, at man har rotter, har man pligt til at kontakte Himmerland servicekontor, Sallingsundvej 75, så skadedyrsbekæmpelsen kan få gjort noget ved problemet. Har man mus, kan man ligeledes kontakte Himmerland servicekontor, Sallingsundvej 75. Man er også velkommen til selv at sætte fælder op, men opdager man at der er mange mus, er det igen vigtigt at få kontaktet Himmerland, så de kan få skadedyrsbekæmpelsen ud.

3: 3: Opbevaring af døre/skabe

Det har førhen været muligt, at få opbevaret døre, køkkenskabe, samt skabe fra gang og værelser hos viceværterne, hvis man har udskiftet dette. Dette er ikke længere muligt, og man skal fremover selv gemme på de originale døre/skabe, så de kan indsættes ved eventuel fraflytning. HVIS man har fået opbevaret døre/skabe ved viceværterne, er det vigtigt, at man ved eventuel fraflytning, kontakter varmemesteren inden syn af lejligheden, så han er klar over det.

4: 4: Registrering af hunde og katte

Vi har modtaget mange registreringssedler, tak for det! Men vi mangler dog stadig nogle registreringer. Så dem der endnu ikke har fået afleveret, må meget gerne få det gjort. Hvis man har fået smidt sedlen væk, kan man bare ligge en seddel i postkassen, hos Inga nr. 64 eller Maja nr. 16, hvor på der står navn, hus nr., og om man har hund eller kat. Selvom man IKKE har noget husdyr, vil vi meget gerne have det af vide alligevel, så vi kan få slettet eventuelle gamle registreringer på adressen.

5: 5: Gæsteværelse

Vi har på det sidste haft et par uheldige episoder, hvor der ikke er blevet gjort ordentligt rent når man har haft lejet gæsteværelset. Vi vil opfordre til, at man husker at rengøre gæsteværelset efter brug. Alternativet vil være, at vi ikke længere kan bibeholde den billige pris for at leje gæsteværelset, da der så bliver nødt til at komme rengøring på oveni prisen. Det synes vi vil være ærgerligt for alle! Hvis man kommer til at ødelægge noget, når man lejer gæsteværelset, så kontakt venligst bestyrelsen, så vi kan få det lavet.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK